Swan blood

EN STJERNE FØDES. Man kalder ham for “ballettens mester”. Den danske balletdanser Erik Bruhn (1928-86) stod på de største scener og fortryllede publikum med klassikere som “Nøddeknækkeren”, “Svanesøen”, “Tornerose” og “Sylfiden”. Men det var ikke kun en dans på roser. Erik var en ener. Dansen var altomsluttende og Erik voksede sig, som den grimme ælling, til en kontroversiel og fandens dygtig svane, der aldrig stillede sig tilfreds i jagten på det sublime. Svaneblod er en rejse ud af den trygge danske andedam til New York, Paris og de internationale balletter. En fortælling om en kunstners kamp med sig selv, sin krop og omverdenen. En historie om jantelov, den totale dedikation, ensomhed og repetitionens glæde.

Filmsekvenser med Erik vil akkompagneres af nykomponeret musik, der optræder live i dette musikdramatiske stjerneportræt. Erik fremkaldes ikke direkte, men tonerne og billederne bliver hans stemme, som den ordløse ballet var hans sprog, mens han levede. Den Reumert-vindende skuespiller Olaf Højgaard vil som sidestykke til filmsekvenser fortælle Eriks historie og skildre de konflikter, der boede i ham og den omverden, som ikke forstod hans projekt. I dag må kunstnere helst ikke larme for meget. Erik måtte også kæmpe for sin kunst, og det kostede SVANEBLOD i en verden, der ville trække ham ned på jorden.

★★★★★ Aarhus Stiftidende… Klik her

★★★★★ Jyllands-posten… Klik her

★★★★★ Tjeck Magazine… Klik her

★★★★★ Teater1… Klik her

★★★★★ 5 Stjerner… Klik her

Interview med Tv2 Bornholm… Klik her

By: Thomas Lagerman Lundme
Performers: Olaf Højgaard og Mads Ole Rode Erhardtsen (Saxofon)
Instruktion og Koncept: Hanne Trap Friis
Scenografi: Rikke Juhllund
Dramaturgi: Anne Hübertz
Lysdesign: Morten Ladefoged
Video: Jens Mønsted og Claus Lund
Producent: Teater freezeProductions
Produktion og administration: 1:1 Produktion

Tak til Nikolaj Hubbe, Lennart Pasborg & The National Ballet of Canada.

Støttet af: Statens Kunstfond, Dansk skuespillerforbunds produktionspulje, Spar Nord Fonden, Aarhus Kommunes kulturudviklingspulje og Knud Højgaards Fond.