JEG BÆRER MIN SJÆL//TARNIMA NAMMATAI

Jeg Bærer Min Sjæl er et, visuelt musisk teaterstykke om overgreb, kærlighed, magt, tilgivelse og håb   . Vi har valgt at beskrive det sværeste med det sprog vi har som kunstnere, nemlig musikken, dansen, poesien og teatrets. I et sammenflettet univers af monologer, dialoger, dans, sange og projekterede billeder. Forestillingen er blevet til i tæt samarbejde med menneskers personlige beretninger. I både poetiske samt jordnære beretninger møder vi både barnet der har oplevet smerten, den voksne der trøster, fællesskabets glæde og nødvendighed, politikeren der smælder og urkraften der bærer os alle til nye steder i livet.


”…Og da ridderkors hædrede Rasmus Lyberth ogskuespillerinde Karina Møller sang, så var det en eksplosion af følelser til musik af Hans-Ole Amossen.Klaus Geisler understregede i sit sublime spil, hvorfor han har en Reumert stående derhjemme, og såved jeg slet ikke, hvordan jeg skal beskrive unge Nukakkuluk Kreutzmann. Jeg kan simpelthen ikkemindes, at jeg har set så stærk skuespillerpræstation i så ung en kvinde”

TV2 journalist Phillipa Filtenborg

Udover forestillingen er der skabt udstillingen Jeg Bærer Min Sjæl, samt bogen Jeg Bærer min Sjæl med billeder og tekster fra både forestillingen og udstillingen.

Forestillingen har turneret med succes over hele Grønland. Forestillingen spiller på dansk i Danmark.

Jeg Bærer Min Sjæl er skabt i tæt samarbejde med Killiliisa, Socialstyrelsen i Grønland. Og er blevet støttet af Den danske Kulturstyrelse, Århus Kommune, NAPA samt Nuuk Lokaludvalg.