
I et tidsløst rum mødes den dansk-norske præst Hans Egede med den grønlandske åndemaner Inuk. Forestillingen er et dramatisk og indsigtsfuldt møde mellem to verdens- og menneskeopfattelser, og en påmindelse til os alle om historien på godt og ondt; om arvesynden, seksualiteten, retten til fjeldende og trommedansen, og hvordan tidligere tiders handlinger trækker sine spor ind i nutiden.
Begrebernes verden bliver udfordret, når de to mødes i en dialog om liv og død og overlevelse. Forestillingen er baseret på tekster fra Hans Egedes dagbøger samt Inuits historie. Forestillingen understøttes af et gribende filmisk univers, visuelle installationer og et moderne musikalsk lydspor kombineret med strubesang og kirkeklokker.

og de giver os et blik at se med, som ikke er vores eget. Det er ikke så lidt.
Anne Liisberg – Iscene
At huske at se sig selv som en lille del af det store hele, er en pointe som aftenens udstilling netop minder mig om.
Alle italesættelser vedrørende dekolonisering, som kommer fra et sted af både enorm vilje, omsorg og eftertanke skal hyldes, og det var klart min oplevelse at dette rum blev skabt af Mekka Kleist og Hanne Trap Fris på Skuespilhuset.
Karin Hald – Bastard Blog
Syrin, Kleist og Trap Friis har gjort en smuk fortælling om det grønlandske folk.
Carl Sørensen – Scenekanten
Den norske skuespiller Svenn B. Syrin spiller Hans Egede med både værdighed og noblesse,
Det stående bifald efter forestillingen gjalt ikke mindst Makka Kleists bevægende portræt, der bekræftede hvorfor hun regnes for en af Grønlands førende skuespillerinder.
Michael Søby – CPH Culture
Teater Freeze Productions har skabt endnu en lille teaterperle
Anne Middelboe Christensen – Information
Man kan ikke få øjnene fra Makka Kleist
Credits
Manuskript:
Skuespillere:
Instruktør:
Scenograf:
Lyddesign:
Lysdesign:
Film:
Kostumedesign
Koncept:
Makka Kleist (GL)
Makka Kleist (GL) og Svenn B. Syrin (NO)
Hanne Trap Friis (DK)
Maya Sialuk Jacobsen (GL)
Hans Ole Amossen (GL)
Morten Ladefoged (DK)
Mikael Lindskov Jacobsen
Bibi Chemitz (GL/DK)
Hanne Trap Friis og Makka Kleist efter oplæg fra Leise Johnsen, Det Grønlandske Hus København.




