TRE GRØNLANDSKE KVINDEMONOLOGER

Teater freezeProductions præsenterer TRE GRØNLANDSKE KVINDEMONOLOGER, som er ny grønlandsk dramatik i et stærkt og nærværende monolog format.

Verden skifter, narrativerne skifter, og disse skal etableres på teaterscenerne, skrevet af de folk, hvis narrativer endeligt har fået plads i historien. Begreber som magt, racisme, og undertrykkelse dissekeres og undersøges, og dette uden skam og med stolthed, spiritualitet, humor og skarphed.

Og derudover præsenterer vi kvindernes historier, som er relevante i en tid, hvor den hvide (mands) historiefortælling og narrativ stadigvæk er fremherskende og dominerende. Racismen og uvidenheden fra omverdenen og især Danmark er stadig en del af mange grønlændere hverdag, og vi vil med disse monologer vise styrke, dybden, sårbarheden, fremme empati og forståelse. Både konfrontatorisk, men også kærligt med håbet om dialogen og brobygningen. Publikum oplever den grønlandske sjæl og virkelighed i samtiden- og grønlænderne ser sig spejlede med stolthed og sandhed.

TRE GRØNLANDSKE KVINDEMONOLOGER kan vises i alle venues, og er teater til tiden som møder sit publikum, hvor publikum er.

Monologerne præsenteres som en samlet forestilling, men kan også købes og vises enkeltvis. De varer 30 min. hver, og vises på dansk, engelsk og grønlandsk. De kan ses af et både ungt og voksent publikum.


BLÅ SNE

BLÅ SNE ( Aviana Steinbacher) handler om den unge grønlandske kvinde på Nørrebro, om racismepakken, studenterliv, ensomheden, og vejen til kærligheden, med poesi, følsom indsigt og dans inspireret af den grønlandske maskedans.

Læs mere om BLÅ SNE her


FUGLE-KVINDEN

FUGLE-KVINDEN (Karina Møller) handler om kvinden, der tager os med på en spirituel og musisk rejse udi den grønlandske spiritualitet, humor, kropslighed og glæden ved tid og om at iklæde sig sin egen kultur.

Læs mere om FUGLE-KVINDEN HER


DEN SMALLE ISSTI

DEN SMALLE ISSTI (Else Danielsen) er om den grønlandske advokat, der arbejder i Danmark. Hun konfronterer det danske systems forældreskab tests, og fortæller os om hvorfor stjerneskud hedder stjernelort på grønlandsk.

Læs mere om DEN SMALLE ISSTI her


Monologerne præsenteres som en samlet forestilling på CPH Stage, men kan også købes og vises enkeltvis. De varer 30 min hver, og vises på dansk, engelsk og grønlandsk. De kan ses af et både ungt og voksent publikum.