DET’VITO

Det’ViTo er en nyskreven medrivende forestilling, der rækker ud over både nationalitet og alder. Den handler om de ting, vi alle oplever: kærlighed, sex, nærvær, grænser og samtalen mellem os. I en smuk håndmalet scenografi og med film som sanselig baggrund er de to grønlandske skuespillere, Reumertvindende Aviana Steinbacher og prisnominerede Josef Tarrak, på scenen i denne par de deux opsætning baseret på Aviana Steinbachers manuskript, med en gruppe grønlandske kunstnere bag scenografi, lys, lyd og film, iscenesat af instruktør Hanne Trap Friis.

Forestillingen følger et ungt par fra deres spontane dans og kys, den første nat sammen til samtaler om lyst, behov og krop. Gennem humor, alvor, musik og et visuelt smukt univers oplever vi dem navigere i akavede, svære og følsomme øjeblikke, der forvandles til både latter, nærhed og dybde.

Det’ViTo appellerer til det yngre voksne publikum med sine relevante temaer, samtidig med at det giver det modne publikum mulighed for at reflektere over egne erfaringer. Uanset alder får Det’ViTo ørerne til at blafre og kinderne til at rødme!

Forestillingen havde urpremiere i Nuuk september 2024 på grønlandsk.

Forestillingen kan vises på grønlandsk, dansk og engelsk.

Se de aktuelle turnédatoer for DET´VITO her

Kreditering:
Manuskriptforfatter: Aviana Steinbacher
Manuskriptmedforfatter på monologerne: Josef Tarrak
Skuespillere: Josef Tarrak og Aviana Steinbacher
Instruktør: Hanne Trap Friis
Lyddesigner: Anda Otto Smith ( Andachan)
Lys- og filmdesigner: Naleraq Eugenius
Tekstdramaturg: Hanne Trap Friis
Scenograf og kostumier: Lisbeth Karline Poulsen
Dramaturgisk konsulent: AneMarie Ottosen
Fotos og trailer: Gerth Lyberth
Producenter: Naleraq Lights og Teater freezeProduction

Teater freezeProductions (Danmark) og Naleraq Lights (Grønland) har siden 2019 samarbejdet om og co-produceret teaterforestillinger i både Grønland og Danmark. Sammen skaber de aktuelle, musikalske og debatskabende forestillinger, som turnerer i både Grønland og Danmark, og de har udviklet sig til at sætte et fast kunstnerisk aftryk i begge lande.

Samarbejdet mellem Naleraq Lights og Teater Freeze Productions er støttet af både kommunale, nationale og private fonde i begge lande samt nordiske fonde.

Se de aktuelle turnédatoer for DET´VITO her